Leksikon

Det kan være svært at finde rundt i de mange, og nogle gange lange, termer der bruges i danske banker. Derfor har vi lavet et nemt og overskueligt leksikon over de vigtigste bankord. Klik på boksene nedenfor for at lære mere...

Afdrag på et lån er det samme som tilbagebetaling. Ved et annuitetlån er renterne og afdragene fordelt over hele lånets periode, så man betaler en fast ydelse hver måned eller kvartal - man tilbagebetaler altså lidt ad gangen. Ved et stående lån betaler man ikke afdrag før i lånets sidste periode - her skal man altså være i stand til at betale hele lånet tilbage på én gang.

Amortisering benyttes til at beskrive processen over tilbagebetaling af den optagne gæld. Gæld bliver typisk afviklet over en aftalt periode på 1-25 år, hvor låntager betaler af på lånets afdrag og renter. I forbindelse med lånetilbuddet modtager debitor en amortiseringsplan over tilbagebetalingen af det lånte beløb, hvor det eksplicit er angivet, hvor stor en del af den månedlige eller kvartalsvise ydelse, der er renter og afdrag over låneperioden.

Et annuitetslån er en lånetype, hvor debitor betaler en fast månedlig- eller kvartalsvis ydelse over en fast periode. Denne ydelse består af lånets renter og afdrag, således at den optagne gæld og renter er betalt tilbage efter den aftalte løbetid. Fordelen ved et annuitetslån er, at debitor har en fast og overskuelig ydelse hver måned, så debitor kan planlægge og budgettere sine udgifter. Et annuitetslån er derfor ideelt, hvis der ønskes en fast og forudsigelig ydelse.

CIBOR-renten, også kendt som Copenhagen Interbank Offered Rate, er en referencerente, der anvendes i Danmark til at fastsætte renten på flere forskellige typer af lån, herunder fastforrentede lån, variable lån, realkreditlån og referencerente for andre finansielle produkter såsom obligationer. Den beregnes dagligt af Danish Bankers Association på baggrund af indberetninger fra en række af de største danske banker om deres udlån til andre banker.

En Debitor er den person eller institution, som optager et lån fra en kreditor. Debitoren kan f.eks. være en privatperson, en virksomhed eller en offentlig institution. Debitoren har ansvaret for at betale tilbage på lånet til Kreditor, herunder at betale renter og afdrag på lånet.

Et delvist stående lån er et annuitetslån, hvor den første periode af lånet er afdragsfrit. Lånet vil have en bestemt ydelse den første periode af lånets løbetid, hvor der kun betales renter på lånet. Derefter vil ydelsen stige, da debitor herefter både betaler renter og afdrag på lånet i den resterende del af løbetiden.

Et ejerpantebrev tinglyses når ejeren af en bolig eller andet formuegode ønsker at stille sikkerhed for et lån. Ejerpantebrevet tinglyses i Tinglysningsretten med ejeren som både debitor og kreditor, mens den der modtager sikkerheden tinglyses som underpanthaver.

Du kan læse mere om de forskellige pantebrevstyper på vores store side om pantebrevslån.

Et fastforrentet boliglån er et lån, hvor renten er fast i lånets løbetid. Lånet vil have en fast månedlig ydelse, bestående af både afdrag og renter, hvis det er et annuitetslån, eller blot renter, hvis det er et stående lån. Renten på et fastforrentet boliglån er typisk højere end på et variabelt forrentet lån, men lånet er også mere sikkert, da renten ikke kan stige undervejs. Boliglån med fast forrentning er en populær form for boliglån, da de giver låntagerne mulighed for at planlægge deres økonomi med en fast kendt ydelse over lånets løbetid.

Hovedstolen er det beløb, som låntageren skal betale tilbage for lånet. Det er derfor en vigtig faktor, når man skal optage et lån. Hovedstolen er fast og afhænger af lånets udbetalingskurs, låneprovenuet, samt omkostninger til lånet, som f.eks. tinglysningsafgift og stiftelsesgebyr.

Indfrielseskursen er den pris det har, at indfri et lån før tid. Denne kurs er ofte omkring 103 ved alternativ finansiering, hvorfor indfrielse før tid koster 3% af restgælden at indfri. Derudover har indfrielseskursen også en indflydelse på den samlede omkostning ved et stående lån da disse altid indfries til en overkurs. Indfrielseskursen kan variere fra lån til lån, men fælles for dem er, at den er bestemt på forhånd ved accept af lånetilbuddet.

Kreditor er den person eller institution, som yder et lån til en debitor. Kreditoren kan f.eks. være en bank, et realkreditinstitut, ejendomskreditselskab eller en privat investor. Kreditoren har ansvaret for at yde lånet til debitor og opkræve renter og afdrag på lånet.

En kurs er principielt værdien af de lånte penge. Det betyder, at ved kurs 98, vil debitor få 98 kr. for hver 100 kr. der lånes. På samme måde gælder det ved indfrielse til f.eks. kurs 103, at for hver 100 kr. som skal indfries skal der betales 103 kr..

Kurstab er et begreb der dækker over det tab som opstår som følge af udstedelseskurs som er under kurs 100. Grundet kurstab kan lånets effektive rente variere fra lånets nominelle rente.

Løbetiden er den periode, som lånet skal afvikles over. Løbetiden kan variere fra lån til lån, og det er op til långiveren og låntageren at aftale en passende løbetid. Løbetiden kan f.eks. være 5, 10, 15 eller 25 år, afhængigt af lånets størrelse og type. En længere løbetid betyder flere månedlige ydelser - ydelserne vil være lavere med en lang løbetid, men vil over længere tid akkumulere til at blive et mere bekosteligt lån grundet renterne. Med en kort løbetid vil de månedlige ydelser være højere, men lånet vil samlet set koste mindre. Det er derfor altid en god ide at spørge långiveren til råds.

Låneprovenuet er det beløb, låntager modtager i forbindelse med optagelse af et lån. Låneprovenuet er derfor også det beløb, som debitor angiver i ansøgningsprocessen af en finansiering. F.eks. hvis der ønskes finansiering til at købe en ejendom til 500.000 kr. Her har debitor 5% i udbetaling (25.000 kr.), hvorfor debitor søger finansiering til den resterende del. Her søger debitor finansiering af et låneprovenue på 475.000 kr.

Begrebet långiver dækker over den person eller institution, der yder et lån til en låntager. Långiveren kan f.eks. være en bank, et realkreditinstitut, ejendomskreditselskab eller en privat investor. Långiveren har ansvaret for at yde lånet til låntageren og opkræve renter og afdrag på lånet.

En låntager er den person eller institution, der optager et lån fra en långiver. Låntageren kan f.eks. være en privatperson, en virksomhed eller en offentlig institution. Låntageren har ansvaret for at betale tilbage på lånet til långiveren, herunder at betale renter og afdrag på lånet.

Der findes forskellige låntyper, fx. annuitetslån, serielån, stående lån og indekslån. Simpel Kredit tilbyder primært annuitetslån og stående lån. Låntyper kan også defineres som fx usikrede og sikrede lån. Usikrede lån er fx forbrugslån og visse typer kassekreditter. Sikrede lån er primært pantebreve - som er Simpel Kredits speciale. Du kan finde forklaringer på hvilke pantebrevstyper der findes her.

Nominel rente kaldes også for pålydende rente, og er den rentesats, som långiveren opkræver for at låne penge ud til en låntager. Den nominelle rente angives som et procenttal, og den fastsættes af långiveren. En nominel rente tager ikke højde for gebyrer og omkostninger, som låntageren skal betale for at optage lånet, og derfor kan ÅOP efter skat, være højere end den nominelle rente.

Opsigelse i forhold til boliglån betyder, at låntageren har mulighed for at opsige lånet før tid. Dette kan være fordelagtigt, hvis låntageren f.eks. ønsker at sælge boligen eller refinansiere lånet. Hvis låntageren opsiger lånet før tid, skal låntageren betale en indfrielseskurs, som på forhånd er aftalt. Finansieringsinstituttet kan ikke opsige låneaftalen, medmindre der sker misligholdelse af lånet fra låntagers side.

Den pålydende rente i et boliglån kaldes også for nominel rente, og er den rente, som långiveren opkræver for at låne penge ud til låntageren. Pålydende rente angives som et procenttal, og den fastsættes af långiveren. Den pålydende rente tager ikke højde for eventuelle gebyrer og omkostninger, som låntageren skal betale for at optage lånet, og derfor kan den ÅOP efter skat være højere end den pålydende rente.

Et pantebrev - også kaldet "almindeligt pantebrev" - giver en långiver sikkerhed for et lån ved at debitor stiller sin ejendom som pant til lånet. Hvis låntageren ikke betaler tilbage som aftalt, kan långiveren begære tvangsauktion over ejendommen uden først at skulle foretage udlæg, men dette kan kun gøres ved misligholdelse af lånet.

Du kan læse mere om de forskellige pantebrevstyper på vores store side om pantebrevslån

Restgæld er det beløb, der er tilbage at betale på lånet. Restgælden vil blive mindre, efterhånden som låntageren betaler afdrag på lånet, og den vil være nul, når lånet er betalt fuldt ud. Restgælden kan f.eks. blive beregnet som det oprindelige lånebeløb minus det beløb, der er betalt i afdrag.

Rådighedsbeløbet er det beløb, som debitor har til rådighed efter at have trukket faste udgifter fra sin indtægt. Rådighedsbeløbet kan f.eks. beregnes som ens nettoindkomst minus husleje, forsikringer, abonnementer og andre faste udgifter. Rådighedsbeløbet er et vigtigt begreb at have styr på, da det kan give en indikation af, hvor meget man har til rådighed til efter faste udgifter er betalt. Det kan også være relevant at holde øje med rådighedsbeløbet, når man optager et lån, da man skal sikre, at man har råd til at betale ydelsen på lånet som en del af sine faste udgifter.

Et realkreditpantebrevet er et dokument, der fungerer som en panteaftale i fast ejendom optaget gennem realkreditten. Pantebrevet indeholder altså aftalen om panteret.

Du kan læse mere om forskellige pantebrevstyper på vores store side om pantebreve

Rentefradraget på boliglån er en skattefordel, der giver låntager mulighed for at trække renterne fra i skat, så man får et skattefradrag på en del af renterne. Rentefradraget udgør 33,6% for betalte renter under 50.000 kr. som enlig eller 100.000 kr. samlet for ægtepar. For den del af renteudgiften der overstiger 50.000 kr. som enlig eller 100.000 kr. for ægtefæller er fradraget 27%.

Et stående lån, også kaldet et afdragsfrit lån, er en type lån, hvor hele lånets beløb tilbagebetales ved lånets udløb. Dette betyder, at du ikke behøver at betale afdrag i løbet af lånets løbetid. I stedet skal der kun betales renter hver termin. Ved et stående lån er det hele lånets løbetid, der er afdragsfrit. Når lånet forfalder ved udløb, skal du enten indfri din gæld til den aftalte indfrielseskurs eller optage et nyt lån for at tilbagebetale det gamle stående lån.

Et sælgerpantebrev er et pantebrev, som sælger udsteder til køberen af en ejendom. Dette er et bevis på, at sælger har indgået en aftale om, at modtage sin betaling (eller en del af denne) løbende i stedet for samlet ved ejerskiftet. Et sælgerpantebrev kan især være brugbart, hvis en sælger og en køber kan blive enige om en hushandel, men køber ikke kan få en bank til at finansiere (hele) handlen.

Du kan læse mere om de forskellige pantebrevstyper på vores store side om pantebrevslån

 

En termin er en aftalt dato, hvor låntageren skal betale en ydelse på lånet til långiveren. Terminerne fastsættes i låneaftalen mellem långiveren og låntageren og kan laves som månedlige eller kvartalsvise terminer. For et boliglån, hvor der er aftalt månedlige kvartiler vil der f.eks. være en termin hver måned, hvor låntageren skal betale en ydelse på lånet til långiveren. Terminer er en vigtig del af låneaftalen, da de fastlægger, hvornår låntageren skal betale ydelser på lånet, og de giver långiveren en konkret plan om, hvornår lånet vil blive betalt fuldt ud. Det er derfor vigtigt at overholde terminerne.

En tinglysningsafgift er en afgift, som skal betales, når der skal tinglyses et dokument, f.eks. et pantebrev eller et skøde i tingbogen. Tinglysningsafgiften fastsættes af Skat, og den vil typisk variere alt efter type dokument og beløb. Tinglysningsafgiften skal betales, når dokumentet skal tinglyses, og den skal betales af debitor. Tinglysningsafgiften kan have en betydning for de samlede omkostninger ved at tinglyse dokumentet. Såfremt der allerede er et tidligere pantebrev tinglyst i ejendommen, kan debitor få stempelrefusion for tinglysningen.

Udbetalingskursen (optagelseskursen) er den aftalte kurs ved lånets udbetaling. Ved alternativ finansiering er optages lån ofte til en kurs under 100. Dermed skal debitor betale en ekstra omkostning for at låne beløbet. Dette vil f.eks. sige, at hvis debitor ønsker en finansiering på 1.000.000 kr., og aftalen indgås til kurs 97, vil debitor have et kurstab på 3 kurspoint. Det vil sige, at det koster debitor 30.000 kr. at låne 1.000.000 kr. til kurs 97. Dette registreres som et kurstab.

Et variabelt forrentet boliglån (variable lån) er et lån, hvor renten kan ændre sig undervejs i lånets løbetid. Renten på et variabelt forrentet boliglån følger en referencerente, såsom den såkaldte 3, 6 eller 12 -måneders CIBOR rente. Det betyder, at renten på lånet vil stige eller falde i takt med ændringer i den referencerente. Dette kan have store konsekvenser for låntagers økonomi, da ændringer i renten kan medføre ændringer i den månedlige ydelse på lånet. På den anden side kan renten på et variabelt forrentet boliglån også være lavere end på et fastforrentet lån, hvis referencerenten er lavere end den fastsatte rente på det fastforrentede lån. Den variable rente er beregnet som en rentesats + CIBOR.

En vejledende rente er den rente som giver et overblik over de renter, som långivere typisk opkræver for et bestemt lån. Den vejledende rente er ikke en fastsat rente, og den kan variere alt efter långiveren og låntagerens økonomiske situation. Vejledende rente er en indikation af, hvad man kan forvente at betale i rente for et bestemt lån, men den rente man reelt ender med at betale, kan være enten højere eller lavere end den vejledende rente.

Et låns ydelse er de renter og afdrag, der skal betales i lånet løbetid. Ydelsen efter skat beskriver de månedlige omkostninger efter skattefradraget indregnes.

Et låns ydelse er de månedlige renter og afdrag, der skal betales i lånets løbetid. Ydelsen før skat beskriver de månedlige omkostninger før skattefradraget indregnes.

I forbindelse med optagelse af et lån er der nogle øvrige omkostninger, som en debitor skal være opmærksom på. Dette er bla. stiftelsesgebyret, som er det finansieringsinsituttet tager for arbejdet i forbindelse med kreditvurderingen. Dertil er der et kurstab ved udbetaling. Derudover skal debitor betale for tinglysning og stempelafgift til staten af pantebrevet og til sidst er der kategorien “andre omkostninger”, som består af betalingsgebyr for opkrævning af terminer, samt pris for ordinær indfrielse til overkurs.

ÅOP er den årlige omkostningsprocent for et lån. ÅOP efter skat betyder at skattefradraget er indregnet. ÅOP efter skat angiver, hvad lånet vil koste at afdrage på årligt. ÅOP tager højde for de omkostninger, der er forbundet med lånet, f.eks. gebyrer og renter, og det beregnes som det beløb, låntageren skal betale årligt for at afdrage på lånet. ÅOP er derfor et vigtigt begreb at have styr på, når man undersøger lån, da det giver en indikation af, hvad lånet vil koste at afdrage på årligt, før skat trækkes fra.

ÅOP er den årlige omkostningsprocent for et lån. Før skat betyder at skattefradraget ikke er indregnet. Det kan derfor være mere relevant at kigge på ÅOP efter skat. ÅOP før skat angiver, hvad lånet vil koste at afdrage på årligt før skattefradraget. ÅOP tager højde for de omkostninger, der er forbundet med lånet, f.eks. gebyrer og renter, og det beregnes som det beløb, låntageren skal betale årligt for at afdrage på lånet. ÅOP er derfor et vigtigt begreb at have styr på, når man undersøger lån, da det giver en indikation af, hvad lånet vil koste at afdrage på årligt, før skat trækkes fra.

Leksikon - Simpel Kredit

FÅ ET GRATIS TILBUD 

 

Tilgængelig nu!

Ring til os nu

Skal vi ringe til dig?